Personlig udvikling, balance og intention

Gro er et sted for samtaler med puls. Et rum for refleksion og retning – for dig, der arbejder med forandring og ved, at det starter indefra.

I efteråret 2025 starter et nyt hold i Kolding. Her har netværket sine rødder – men det spirer i flere retninger, og interessen fra særligt Aarhus og hovedstadsområdet vokser.

Uanset hvor i landet du bor, så ræk endelig ud, hvis du har lyst til at mødes med andre, der vil forene ambitioner med mening og bevægelse.

Det får du

Forløbet består af fem mødegange med hvert sit tema, men med plads til at lade det uforudsigelige og levende få rum.

Hver session arbejder med et spændingsfelt og en intention – og skaber forbindelse mellem det personlige og det professionelle, det indre og det ydre. Du får:

  • Fem fordybende mødegange i et trygt og levende fællesskab

  • Klarhed over dine værdier – og hvordan du står ved dem

  • Indsigt i dine styrker – og hvordan du bringer dem i spil

  • Redskaber til at skabe energi, retning og balance i dit liv

  • Et meningsfuldt netværk af mennesker, der – ligesom dig – vil noget med det, de gør

Netværksforløbet

  • 01. Retning og resonans

    Vi starter med at lande. Ikke for at finde svar – men for at skabe rum. Rum for resonans.

    Du sætter en intention – ikke som et mål, du skal nå, men som en retning. En pejling mod det, der føles vigtigt nu.
    Vi sætter tempoet ned, trækker vejret lidt dybere og åbner for det, du måske ikke har haft tid eller plads til at lytte til.

    Vi spørger os selv: Hvad kalder lige nu? Hvad længes jeg efter?
    Det er her, forløbet begynder – med bevidsthed, nysgerrighed og det første lille skridt. Og med en åbenhed for hinanden: Hvad bringer vi med os, og hvad håber vi at finde sammen?

  • 02. Værdier og vildskab

    Dine værdier er fyrtårne for det, du ønsker og drømmer om. Når du bliver bevidst om dem, kan du bruge dem til at sætte retning – og til at vælge, hvad du vil bruge din tid og energi på.

    Denne gang åbner vi for det, der driver dig. Fordi vi skal tage den vildskab alvorligt, der findes i mennesker, i idéer, i forandring. Det, der rører sig under overfladen.

    Vi spørger: Hvad står jeg på – og hvad vil jeg ikke gå på kompromis med?
    Vi undersøger, hvordan du kan bringe mere liv og autenticitet ind i det, du arbejder med – og hvordan du bevarer hjertet i det strategiske.

  • 03. Mål og mening

    Vi taler om de vilde idéer og drømme, der ikke vil lade os være. Hvordan finder vi modet til at følge dem – selv når vejen er uklar?

    Denne gang sætter vi fokus på dine personlige og professionelle mål i en verden i forandring - og vi arbejder med at bevæge os fra intention til handling.

    Vi spørger: Hvad vil jeg skabe – og hvorfor?

    Vi undersøger, hvordan du kan tage det første skridt. Selv når retningen er utydelig. Selv når det kræver mod.

    For at finde retning – og holde fast i det vilde, også når tvivlen melder sig.

  • 04. Energi og rytme

    Alt er energi - og i denne session arbejder vi med at blive mere bevidste om, hvordan vi kan tiltrække mere af det, der løfter os, og slippe det, der trækker os ned.

    Du bliver klogere på din egen energibalancering – i relationer, i dit arbejdsliv og i dig selv. Og vi undersøger, hvordan du kan leve og lede med en rytme - ikke bare fart.

    Når du lærer at mærke og mestre din energi, kan du tage lederskab i dit liv, og skabe plads til det, der betyder mest.

  • 05. Integration og bevægelse

    Forandring begynder i det små – i en tanke, et valg, en bevægelse.
    Denne gang samler vi op og kigger frem: Hvad tager du med dig – og hvordan holder du bevægelsen i live?

    Du reflekterer over, hvad der har rørt sig gennem forløbet – og formulerer et næste skridt.
    Ikke som en forpligtelse, men som en praksis, du selv vælger at bære videre.

    Vi undersøger, hvordan du kan blive ved med at bevæge dig – også når livet forandrer sig.
    Hvordan du kan arbejde med forandringen i stedet for imod den.

    Vi lukker cirklen – og åbner en ny.

  • Oplæg: Refleksion og retning

    Som en del af forløbet inviterer vi en oplægsholder, der kan inspirere og udfordre os på, hvordan vi kan stå stærkt – og samtidig bevæge os med forandringen, ikke imod den.

    Detaljer følger, men det bliver et oplæg, der giver nye perspektiver på at sætte retning, mod og mening i en tid, der kalder på netop det.

Erfaringer fra Gro

At være en del af Gro er at prioritere min egen trivsel og personlige vækst. Vi spejler os i hinanden, og interesserer os for hinandens inderste, der bliver delt og bevidstliggjort i et trygt rum. Jeg går altid opløftet fra Gro med en følelse af at have fået fornyet mod, energi og pudsede briller.

Camilla Marie Valbjørn

Gro har givet mig en ny styrke som kvinde og mor. Mod til at mærke og handle efter mine længsler og drømme. Et kvindefællesskab, der har udvidet min horisont, hvor der løftes i flok, sparres og spejles.

Pernille Berg, Grafisk designer, Berg Grafisk

Med Netværket Gro er jeg en del af et omsorgsfuldt og opløftende fællesskab, hvor vi sammen træder ind i sårbarheden og dykker ned i livets mange spørgsmål. Gro giver mig nye indsigter og rum til at dele tanker og bekymringer, så jeg kan gå lettere og klogere ad livets vej.

Charlotte Frederiksen, Salgs og Projektkoordinator, Secher A/S